ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Deltagelse

Enhver med gyldigt kørekort kan tilmelde sig og deltage på et af vore kurser. Personer uden kørekort kan kun deltage som passagerer i bilen. Dette gælder ikke hvis der er tale om Young Driver kurser.
Weekend kurser, endags kurser og halvdags kurser kan gennemføres i egen Land Rover eller mod merbetaling i en af Land Rover Experience Centrets biler. 
Det er selvfølgeligt muligt at deltage i andet end Land Rover modeller, dette bedes i givet fald venligst oplyst ved tilmelding, hvis der er tale om et andet 4x4 mærke, så vi kan anbefale et kursus der vil være relevant for den pågældende model.
2 dages kurser: Overnatning og forplejning er inklusive i kursusgebyret. Overnatning i dobbeltværelse. 
Enkeltværelser kan mod tillæg kr. 250,- bestilles. Ligeledes inklusive i kursusgebyret er relevante kursusmaterialer. 


Tilmelding/depositum

Tilmelding foregår på mail eller via vores hjemmeside. Når Land Rover Experience Center modtager en tilmelding fremsendes en foreløbig bekræftelse. Tilmeldingen er først bindende for Land Rover Experience Center, når depositum kr. 500,00 per tilmeldt person er modtaget, og under forudsætning af at det ønskede kursus ikke er overtegnet. Land Rover Experience Center vil, hvis et kursus er overtegnet foreslå et tilsvarende kursus. Ved modtagelse af depositum vil Land Rover Experience Center fremsende bekræftelse på kursusdeltagelse, samt kvitteret faktura.


Betaling

Betaling af depositum bedes venligst ske umiddelbart efter tilmelding og modtagelse af den foreløbige bekræftelse.
Overførsel af beløbet til vor konto i Danske Bank A/S, Vejle Afd. reg.nr 9402 kontonummer 10579503.
Venligst husk i alle tilfælde at oplyse navn og kursusdato.
Tilmeldingen vil først blive registreret og bekræftet når depositum er modtaget.
Resten af kursusgebyret bedes venligst være indbetalt senest 3 uger før kursusstart via bankoverførsel.


Afbestilling

Alle kan komme i en situation, hvor det kan være nødvendigt, uanset årsag, at annullere sin tilmelding. Det er desværre nødvendigt for Land Rover Experience Center at beregne et afbestillingsgebyr hvis størrelse afhænger af hvornår en eventuel afbestilling foretages. 
Afbestillingsregler. Ved eventuel afbestilling er reglerne for tilbagebetaling af kursusgebyr som følger:
Mere end 30 dage før kursusstart – det indbetalte kursusgebyr tilbagebetales minus kr. 100,00 pr. tilmeldt person til dækning af administrationsomkostninger.
Mellem 30 og 14 dage før kursusstart – det indbetalte kursusgebyrer returneres minus 50%. 
Mellem 14 og 3 dage før kursusstart – det indbetalte kursusgebyrer returneres minus 75%.
Mindre end 3 dage før kursusstart og/eller ved udeblivelse – hele kursusgebyret erlægges som afbestillingsgebyr. 


Annullering af kurser 

Land Rover Experience Center forbeholder sig ret til at annullere planlagte kurser, hvis der skulle indtræffe forhold som er uden for vores indflydelse og/eller forhold som efter vores skøn vil gøre det umuligt at gennemføre et planlagt kursus. Et 2-dages kursus kan ligeledes blive annulleret, hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal tilmeldinger (minimum 4 biler/8 personer). Skulle dette ske vil det erlagte kursusgebyr blive returneret fuldt og helt. 


Bortvisning fra kursus 

Skulle det usandsynlige ske, at en deltager ved sin adfærd forhindrer kursets afvikling, med forsæt generer eller er voldelig overfor andre kursusdeltagere eller instruktører, samt ved forsætlig uforsvarlig og faretruende kørsel bringer andres liv og ejendom i fare, vil vedkommende efter én advarsel fra en af de tilstedeværende instruktører, uden yderligere varsel blive bortvist fra kurset. Det erlagte kursusgebyr vil i givet fald ikke blive refunderet.



KONTAKT OS

Land Rover Experience Danmark
Tirsbækvej 135
7120 Vejle Ø

E-MAIL: ibh@lrexperience.dk

TELEFON: 40 33 98 02

Kontakt Land Rover Experience Center Danmark for at fastsætte et kursus tilpasset jeres behov.

Land Rover Danmark - Sjællandsvej 1 - 6000 Kolding